Colliers København Delrapport 2023 DK

17

Københavns havnefront Havnefronten er karakteriseret af prestige byggeri med store og moderne kontorfacili teter. Området har tidligere tiltrukket store kontorlejere, heriblandt finansielle institu- tioner, men dette forventes at ændre sig.

Christianshavn Christianshavn, som ligger på Amager-siden af havnen, er et populært kontor- og boligområde, der har en helt særlig atmosfære med maleriske kanaler og den gamle befæst ningslinje. Her smelter omdannede gamle lagerbygninger og moderne kontorejendomme sammen. De største lejere på Christianshavn er ministerier, banker og andre finansielle institutioner samt kreative virksomheder som fx arkitekt- firmaer og reklamebureauer. Islands Brygge Også på Amager, overfor Kalvebod Brygge og Havneholmen, ligger Islands Brygge – et tidligere industriområde, som gen nem de seneste 20 år er blevet omdannet til en attraktiv by del med boliger og kontorer. Islands Brygge nyder godt af nem adgang til det centrale København, motorvejsnettet og Københavns Lufthavn. Kontorbygningsmassen består pri mært af omdannede tidligere industribygninger. Nordhavn Nordhavn er en pulserende og attraktiv ny bydel, som sta- dig er under udvikling, og som huser adskillige finansielle virksomheder og advokatfirmaer, der værdsætter områdets moderne, effektive og fleksible kontorlejemål, adgangs- forhold til kommunerne nord for København samt gode parkeringsforhold. Området har oplevet stor interesse og aktivitet i de sidste år, og ses af nogle som et kvalificeret alternativ til Køben- havns CBD/Indre By. Tæt på centrum og med en attraktiv havnenær beliggenhed har Nordhavn udviklet sig til en forlængelse af Indre By, i tæt konkurrence med Kalvebod Brygge og Tuborg Nord længere mod nord. Området nyder godt af den korte afstand til S-togsstationen Nordhavn, og med åbningen af to metrostationer er området blevet væ sentligt lettere at tilgå. Derudover har den forholdsvis nye Nordhavnsvej forbedret adgangen til den nordlige del af motorvejsnettet. Nordhavn huser spektakulære kontorejen domme som fx det meget eftertragtede Portland Towers og Svanemølleholm.

Mens den sydlige del af området har nem adgang til både motorvejsnettet og Københavns Lufthavn, er forholdene knap så gode i den nordlige del, selvom adgangen til motor- vejsnettet er blevet forbedret. Alle områderne nyder dog godt af den relativt centrale beliggenhed med forholdsvis gode forbindelser med offentlig transport, herunder metro, S-tog og buslinjer. Bygningsmassen på havnefronten er af nyere dato sammenlignet med andre områder i Indre By og har typisk også parkering i niveau eller under jorden. Kalvebod Brygge/Havneholmen Dette område, som er en af de mest attraktive havnenære lokationer i København, tegner sig i dag for de højeste leje- niveauer på Københavns havnefront med nem adgang til motorvejsnettet, Københavns Lufthavn og Indre By. Det svenske investeringsselskab Genesta har omdannet DSB’s tidligere fragtterminal på adressen Kalvebod Brygge 32 til mere end 30.000 m² kontorareal. Ankerlejeren er Poul Schmith/Kammeradvokaten, som har samlet sine for skellige afdelinger i dette nye domicil. Havneholmen, som primært er udviklet af Skanska, har gennem de senere år haft succes med at tiltrække en ræk- ke virksomheder til området, eksempelvis MSD, Pandora og Aller Media, hvilket har gjort det til et populært kontor- og boligområde. Byggeriet på Havneholmen omfatter et nyopført 16.500 m² flerbrugerkontorhus med navnet Cph Highline, som i 2021 blev købt af det britiske pensionssel skab Aviva. Ved salget var mere end 93% af arealet udlejet til blandt andre SAS Institute og GlobalConnect.

København Delrapport til Colliers Markedsrapport 2023

Made with FlippingBook Learn more on our blog