England House - Prospekt kontorudlejning
COLLIERS ENGLAND HOUSE
Materialer og DGNB Hjerte Områdernes materialitet afspejler miljømæssig fornuft og er på samme tid robust nok til at give fornuftig økonomi, når det kommer til drift og vedli gehold. Desuden sikres det via EU-taksonomien og DGNB Certificeringen, at der ikke anvendes miljøskadelige stoffer, og der sikres godt termisk indeklima. Undersøgelser viser, at sundt indeklima bidrager til øget produktivitet og færre sygedage ved medar bejdere. Det øgede fokus på dagslys, akustik, indeklima og udsigt gør, at bygningen kommer til at opnå udmærkelsen DGNB Hjerte, hvilket er en målbar indikator indenfor de førnævnte, og et kvali tetsstempel for, at her er der udført ekstra indsats med tanke på medarbejdernes trivsel. Der anvendes besparende vandarmaturer i køk- kener, på toiletter og i badefaciliteter. Alle lysarma turer og evt. hvidevarer i fællesområdet vil ligeledes være energibesparende. Fleksibilitet Der arbejdes med stort fokus på fleksibel indretning. Det betyder, at der på forhånd ligger et koncept for sammenlægning eller opdeling af evt. lejemål, både horisontalt og vertikalt. Her er der taget højde for evt. fordeling af toiletter og badefaciliteter, skulle lejemålet opdeles. På denne måde sikrer man lejeren en vis mulighed for at tilpasse lejemålet efter behov, og at byggeriet på sigt vil kunne tilpasse eventuelle ændrede behov. Bygningen løses derfor med et fleksibelt og modulært grid, med store åbne rum og bærende kerner. Transport Der er god offentlig transport til og fra bygningen, med stoppesteder lige udenfor. God tilgængelighed gør, at medarbejdernes CO ² aftryk minimeres. Desuden er der fokus på bruger komfort for cyklister for at fremme brugen af cykler. Cykler kan placeres aflåst, og el-cyklister kan oplade deres cykler forsvarligt i ladeskabe placeret tæt på cykelparkeringen. For bilister vil der i den overdækkede parkering være placeret ladestandere, ligesom der arbejdes for at etablere en delebilsordning.
ESG OG CSRD ESG har i årevis været anvendt som begreb, når virksomheder rapporterer om deres bæredygtig hedsprofil. Fra 1. januar 2024 sker denne afrappor tering ifm. EU-direktiv, kendt som CSRD. CSRD og EU-taksonomien afsnit 7.1 er initiativer, der er sat i verden til at øge gennemsigtighed og minimere greenwashing i hhv. finansverdenen og i bygge- og anlægsbranchen. Projektets DGNB-certificering skræddersyes til at overholde EU-taksonomien. Begge dele vil derfor bidrage væsentligt til de potentielle lejeres ESG-afrapportering indenfor en række områder indenfor CSRD, f.eks. virksomhedernes CO 2 -udled- ning, scope 1, 2 og 3. Verdensmål FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals − SDG) blev ved- taget i 2015 for at fremme en mere bæredygtig og retfærdig verden inden 2030 − et fælles mål om at skabe en fremtid, hvor både mennesker og planeten trives. Målene fokuserer bl.a. på at afskaffe fattigdom, reducere ulighed, beskytte miljøet og sikre adgang til uddannelse, sundhed og ren energi for alle. DGNB har i sin 2023-manual skabt sammenhæng mellem DGNB-kriterierne og specifikke SDG-indikatorer og tilskynder gennem certificeringen til målbart og konkret at bidrage til Verdensmålene. DGNB tildeler desuden en ”klimabonus” ved bemærkel sesværdige indsatser for at beskytte klimaet og implementere ekstra FN-bæredygtighedsmål. Fællesområder med fokus på miljø-, økonomisk- og social kvalitet. Fællesområderne indrettes på en måde, så de bidrager positivt til ovenstående bæredygtighedsinitiativer - både ift. miljø, økonomi og social kvalitet. Bygningens placering har store potentialer ift. områdets fremtidige udvikling, og ved at placere de rigtige funktioner rette steder vil bygningen have potentialer til at bidrage til hele samfundet. Lejere og potentielle gæster vil desuden have mulighed for at bruge større dele af ankomstetagens kantine og mødecenter og evt. den fælles tagterrasse ifm. mere udadvendte arrangementer.
17
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker