Marmormolen
15
Flyt ind i et træbyggeri i verdensklasse
Marmormolen bliver Danmarks største træbyggeri på i alt otte etager samt to kælderniveauer, og fremstår i sin helhed og skala som et råt havnehus i glas og mørkt aluminium med en bærende konstruktion af træ. Den er opbygget af såkaldte ”kuber”, som trapper ned fra sydøst mod nordvest fra 8. til 3. sal. Dette skaber i sig selv en spændende bygning at beskue og åbner samtidigt for muligheden om at skabe attraktive uderum i form af eksklusive tagterrasser. Grundet ejendommens unikke trækonstruktion kan man skabe en unik loftshøjde på hele 3 meter fra gulv til loft, hvilket skaber en oplevelse af rummelighed, dagslys og indeklima i en liga for sig. Derudover er ejendommen opført i en traditionel søjle- og bjælkekonstruktion, som gør den meget fleksibel at indrette med mulighed for at binde flere etager lodret sammen med indvendige atrium i særligt dedikerede zoner. Stueetagen, har en imponerende loftshøjde på op til 5,5 meter og kommer til at rumme diverse fællesfaciliteter, samt et inspirerende cafémiljø og high-end butikker. Husets udearealer skal indgå i Norhavnens netværk af promenader langs kanaler og kajanlæg. Disse arealer behandles og beplantes, så de indgår naturligt i disse forløb med bl.a. opholdsmuligheder på trappeanlæg mod havnens vandflader samt etableringen af park- anlægget på Gittervej, som er forbundet direkte til den populære Sandkaj.
Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online