Marmormolen
25
Lejemålet indeholder 3 overdækkede terrasser, hvor medarbejderne kan nyde udsigten og trække frisk luft. Indretningen er primært baseret på storrumskontorer, men rummer også mulighed for opdeling i mindre separate kontorrum. Grundet ejendommens unikke trækonstruktion kan der skabes en unik loftshøjde på hele 3 meter fra gulv til loft, hvilket skaber en oplevelse af rummelighed, dagslys og indeklima i en liga for sig. Et absolut særkende ved lejemålet er den synlige trækonstruktion, som i det daglige minder lejerne om ejendommens grønne profil.
Lejemålet er udrustet med et topmoderne klimaanlæg med både køl og ventilation, der sammen med de akustikdæmpende lofter skaber et meget attraktivt arbejdsmiljø. Der er etableret tekøkkener, garderober samt toiletter i hvert hjørne af etagen, hvilket skaber naturlige mødesteder for medarbejderne. Der- udover er lejemålet udstyret med diverse lounge- og break out områder, samt både større og mindre møderum. Etagen kan evt. opdeles i to mindre lejemål, og er forberedt til lodret sammenlægning, samt etablering af et indvendigt atrium, som binder etagerne sammen. En unik mulighed for at forkæle medarbejdere og kunder i fremtidens flerbrugerhus på en af Nordhavns mest attraktive beliggenheder.
Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online