Colliers Danmark Markedsrapport 2024
3
COLLIERS MARKEDSRAPPORT 2024
HOTEL INDUSTRI & LOGISTIK RETAIL BOLIG KONTOR
En god start på 2024
2023 blev et besynderligt år. Det begyndte med den høje ste inflation i 40 år, allerede før rådhusklokkerne ringede året ind. Centralbankerne hævede renterne i både Europa og i USA, og ejendomsinvestorerne, der havde sprængt alle pris- og omsætningsrekorder blot 12 måneder forin den, så obligations- og aktiemarkederne styrtdykke, mens de gik i hi af frygt for at gribe en faldende kniv. Samtidig kunne vi i Danmark fejre rekordhøj beskæfti gelse og bundsolide resultater på de offentlige finan ser. Krisen kom ikke, og den underliggende drift, som garanterer det direkte afkast på investeringsejendomme, havde fine betingelser hele året. Danmark var landet i rolige omgivelser, så at sige i orkanens øje, samtidig med, at vores nærmeste europæiske naboer oplevede store udsving i økonomierne af helt forskellig art. De stigende renter og bankernes strammere udlånspoli tik fik betydning for købernes afkastforventninger. Det er gået langsomt med at tilpasse markedets afkastforvent ninger i Danmark, sammenlignet med andre europæiske markeder, men priserne på ejendomsinvesteringsmarke det er nu faldet 2 år i træk. Og der er tegn på, at vi ser ind i en bedring af rentemarkederne, hvor de lange renter sta biliserer sig eller falder lidt yderligere, og hvor vi i løbet af 2024 måske vil se et væsentligt fald i den korte rente. Har vi nået bunden på transaktionsmarkedet? Sandsyn ligvis. Den største bekymring for 2024 er i hvert fald ikke længere højere afkastkrav som følge af stigende renter, men nærmere en bekymring om, hvorvidt den stærke beskæftigelse holder ved og investorerne bliver mere aktive. Verden er blevet mere kompleks Verden, som vi kender den især fra 2010’erne, med lineær udvikling og stabile rammebetingelser er blevet
erstattet af eksponentiel, teknologisk udvikling og ekstre mer. Vi har på få år skullet forholde os til en global sund hedskrise, klimakrise, energikrise, rentekrise, krige og inflation, mens nye ejendomsvurderinger og strammere krav fra finanssektoren har gjort det mere komplekst at gennemskue den gode investering. Samtidig banker kunstig intelligens på døren og truer med at vende op og ned på vores arbejdsvaner. ESG bli ver helt sikkert afgørende, medmindre man lytter til en tidligere præsident, som måske er på vej tilbage i USA. Jeg har sagt det før, men det lader til at blive mere sandt for hvert år: Vil man navigere med succes på ejendoms investeringsmarkedet, må man have øje både for de glo bale strømninger og lokale trends, som påvirker efter spørgslen på ejendomme, uanset om man er investor i Kolding eller København. Det er komplekst, men i kompleksiteten ligger også et forspring til dem, som forstår dens komponenter. I 2024 bliver rentemarkedet mindre vigtigt end investorernes evne til at identificere de ejendomme, som beliggenheds- og kvalitetsmæssigt efterspørges mest. Ikke blot af inve storer og kapital, men mest af alt af de brugere og lejere, som skal betale huslejen. Og det bliver afgørende, at man som investor evner at drive og udvikle ejendommene, så de også fremadrettet vil leve bedst muligt op til bruger nes behov for en mere bæredygtig fremtid. Derfor kalder vi os ikke blot erhvervsmæglere, men eks perter. For den gode investering kræver ekspertviden, indsigt og overblik. Den kræver samarbejde og relatio ner. Colliers Markedsrapport er vores ypperste indsats. Jeg håber, den giver dig en god start på ejendomsinveste ringsmarkedet i 2024.
Februar 2024
Carsten Gørtz Petersen Partner og CEO (MRICS) carsten.goertzpetersen@colliers.com
Accelerating success.
Made with FlippingBook - Share PDF online