Colliers Danmark Markedsrapport 2025

60

RETAIL - COLLIERS MARKEDSRAPPORT 2025

Nørreport

Dynamikkerne ændres i storbyerne

Når vi zoomer ind på butiksudlejningsmarkedet i de store byer, har vi i løbet af 2024 observeret kraftigt sti gende fokus på convenience fra virksomhedernes side. I takt med at forbrugerne har modereret deres forbrug i løbet af de seneste år, har virksomhederne fået væsent ligt større fokus på at være tæt på kunderne, især når det kommer til ”city retail”. Konkret har vi oplevet, at virksomheder, som tidligere har haft deres primære tilstedeværelse i forstæder og big box-områder, er begyndt at rykke ind i bymidten i jag ten på nye kunder. Et eksempel på dette er gør-det-selv butikker som Silvan og Jem & Fix, som har åbnet city-bu tikker i den seneste tid. Silvan har butik på Kultorvet i det centrale København, mens Jem & Fix i oktober 2024 annoncerede åbningen af tre nye københavnerbutikker i tillæg til deres eksisterende forretninger. Koncepterne tilbyder et mindre men relevant varesorti ment, som i højere grad er tilpasset de lokale forbrugere for at imødekomme deres behov. Samtidig er der stor

fokus på, at det skal være nemt og tilgængeligt, idet en del forbrugere i storbyerne eksempelvis ikke har bil, og derfor er det mere besværligt for dem at besøge kæder nes traditionelle butikskoncepter. Den øgede fokus på convenience vinder gradvist frem, og vi vurderer, at det kan øge konkurrencen om attraktive lejemål i bymidterne. Selvom big box-koncepterne har minimumskrav til city-lejemål, kan dynamikken ændre udlejningslandskabet, og det giver nye muligheder for udlejere, som får adgang til et bredere udsnit af poten tielle lejere. Det giver anledning til at tænke i alternative baner, og vi anbefaler, at der holdes øje med tendensen i løbet af 2025.

N y g ad e

F r e d er ik s be rg g a de

Rådhuspladsen

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease