Colliers Markedsrapport 2023

105

Hotel - Colliers Markedsrapport 2023

Øget konkurrence om hotellejligheder

Hotel Industri & logistik Retail Bolig Kontor

Stay Copenhagen, Nordhavn, København Ø. Foto: Stay Copenhagen

Hotellejligheder giver større fleksibilitet Flere begynder at få øjnene op for hotellejligheder eller servicerede lejligheder med et hotellignende booking system, hvor kunder kan tjekke ind og ud, når de vil. Hotellejligheder udlejes for en periode fra få dage og op til 12 måneder. Lejlighederne er som regel indrettet som små traditionelle boliglejemål, men med tilbud om hotel lignende ydelser og faciliteter som reception, roomser vice, rengøring og tøjvask samt adgang til fitnesslokaler. Hotellejligheder appellerer typisk til højtkvalificerede udenlandske medarbejdere eller specialister, der er udstationeret i kortere tid. En anden målgruppe er turi ster, der foretrækker hjemlige rammer frem for et tradi tionelt hotel. En fordel ved hotellejligheder er, at de giver en vis flek sibilitet for operatøren. Når efterspørgslen er lav, kan hotellejligheder lejes ud til længere ophold med relativt høj belægning. Og når efterspørgslen er høj, kan ope ratøren fokusere på kortere ophold for at maksimere værelsespriser og konkurrere med hoteller. Fx var hotel

lejligheder stadig åbne under pandemien, fordi de gav mulighed for social afstand, da værelserne har køkkener, og faciliteterne er selvbetjente. København får flere og flere hotellejligheder. Hollandske Zoku har i Ørestad åbnet med 160 værelser og med faci liteter som køkken på værelserne, fitness, vaskerum og døgnkiosk. Hotellets målgruppe er ikke den typiske turist, men derimod forretningsfolk, som overnatter alt fra fem dage til tre måneder. I Postbyen på Vesterbro åbner britiske Edyn sit første projekt i København med 236 boutique-hotellejligheder under sit Locke-brand. I 2023 åbner Marriott under Residence Inn-brandet sine første hotellejligheder i Danmark. Hotellet, som ligger i Københavns Nordhavn, bliver for både forretningsrej sende og turister, og det får 95 hotellejligheder, som bli ver et tilbud om et hjem væk fra hjemmet med separate områder til ophold, arbejde og søvn. Alle lejligheder får stor skrivebordsplads og fuldt funktionelt køkken.

Made with FlippingBook Digital Publishing Software