Colliers Markedsrapport 2023

109

Hotel - Colliers Markedsrapport 2023

Hotel Industri & logistik Retail Bolig Kontor

Investorer på vej tilbage Efter et år med positive tendenser på hotelmarkedet er investeringslysten så småt vendt tilbage hos investorerne. Således erhvervede en af de største aktører på hotelmar kedet i København, Arp-Hansen Hotel Group, det 4-stjer nede hotel The Square på Rådhuspladsen i København i december 2022. Arp-Hansen Hotel Group var i forvejen hotellets lejer og operatør. Udbuddet af hotelejendomme til salg er dog stadig lavt, og stigende renter har skabt en ubalance i markedet, hvilket har medført et lavt antal transaktioner. Vi forventer, at et mere stabilt renteniveau vil føre til flere hoteltransaktioner i 2023. Investorerne forventes dog at ville kræve højere afkast på hotelinvesteringer, så forskellen til afkastkravet for kontorer og boliger vil stige i den nærmeste fremtid. Årsagerne er blandt andet, at finansieringen er blevet sværere, og at efterspørgslen på hotelinvesteringer fra pensionskasserne er aftaget. Før pandemien var dan ske pensionskasser aktive købere af hotelejendomme. Pensionskasserne gearer ikke deres investeringer og er derfor ikke udfordrede af vanskeligere lånevilkår, men efter kraftige kursfald på både aktier og obligationer gen nem 2022 har flere pensionskasser en overvægt af ejen domme, herunder hoteller. Til gengæld forventes flere internationale investorer med speciale i hoteller at vise interesse for det danske marked.

Der har været rekord mange overnatninger, og tallene har været gode for både forretningsrejsende og turister. Værelsespriser og belægninger bevæger sig eksempelvis opad. Det store antal nye hotelværelser i coronaårene forventes at være absorberet af markedet indenfor en kort årrække, og belægningen i København vil således stabilisere sig på et højere niveau end det nuværende. Samlet giver det forventninger om en stærk indtjening, og det kan udløse fornyet investeringslyst i hotelsegmentet. Samtidig øger banker og realkredit formentlig igen deres fokus mod hoteller og tilbyder tilfredsstillende realkredit belåning, når renteniveauet stabiliseres, mens hotelmar kedet og driften begynder at normalisere sig.

AC Hotel Bella Sky, Ørestad, København S

Emil Helmsøe-Zinck Senior Director & Head of Valuation & Advisory | Valuation & Advisory emil.helmsoee-zinck@colliers.com

Made with FlippingBook Digital Publishing Software