Colliers Markedsrapport 2023

66

Retail - Colliers Markedsrapport 2023

Corona i bakspejlet – nu er der nye ting at undvige Efter to år med COVID-19 var butikker og spise- steder ved at komme til kræfter ved indgangen til 2022. Men kort efter blev retailsegmentet udfor dret af stigende energipriser, tårnhøj inflation og stigende renter, som tilsammen udløste et histo risk kraftigt dyk i forbrugertilliden. I starten af 2022 var butikker og spisesteder ved at genvinde fodfæstet efter coronarestriktioner, nedlukninger og udbredt usikkerhed om fremtiden. Med statslige hjælpepakker i ryggen var mange butikker kun lige sluppet helskin dede igennem to års coronakrise og havde begrænsede økonomiske buffere. Året begyndte med pæn efterspørgsel på butikslejemål. Forretningsdrivende og kæder havde lagt coronakrisen bag sig, og der var udbredte forventnin ger til genkomsten af turister og især til genåbningen af samfundet med stort opsparet behov for oplevelser og forbrug blandt danskerne. Men Ruslands angreb på Ukraine i februar udløste lynhurtigt ængstelse for fremtiden, og priserne på gas og el steg voldsomt. Inflationen nåede på kort tid det højeste i fire årtier, og samtidig steg renten. Som følge heraf led for brugertilliden et knæk og danskernes forventninger til fremtiden blev lavere.

Made with FlippingBook Digital Publishing Software