Colliers Markedsrapport 2023

90

Industri & logistik - Colliers Markedsrapport 2023

Project Lacus - Aage Skouboes Vej 2, Lunderskov

Effektive ejendomme Lejerne stiller stadig større krav til de efterspurgte loka ler. Fx skal lager- og logistikejendomme helst være højlof tede, og der skal være tilpas mange ramper, så levering og afhentning kan ske så effektivt og hurtigt som muligt. God plads rundt om bygningen er et andet krav, så store lastbiler nemt kan komme til og fra. Kravene fra brugerne betyder, at ældre lavloftede ejendomme med få ramper har været i lav kurs, men måske kan teknologien ændre det. Danmark er ifølge Erhvervsministeriet blandt de førende lande inden for industrirobotter, og indenfor industri og logistik er blandt andet pakkerobotter en vigtig del af automati seringen. Formålet er at forbedre produktiviteten og at minimere fejl. Et eksempel er aarhusbaserede Proshop, som især forhandler forbrugerelektronik via nettet. I 2021 inve sterede virksomheden i en robot, som kan ekspedere 1.200 pakker i timen, og i regnskabet for 2021 tilskrev Proshop pakkerobotten en væsentlig betydning for et år med rekordomsætning. Pakkerobotter kræver ikke den store loftshøjde, og hvis de vinder frem, kan det derfor betyde større interesse for nogle af de ældre og knap så høje lager- og logistikbyg ninger. Generelt set kommer sekundære ejendomme

på primære beliggenheder mere i høj kurs, da det sta dig er lokationen, der er alfa og omega. Aktieselskabet Carl Christensen har i 2021 etableret en pakkerobot i en ældre ejendom fra 1967 på Fabriksparken i Glostrup, hvor man har udnyttet en relativt utidssvarende indu stri- og lagerbygning med lav loftshøjde til at huse en moderne pakkerobot.

Pakkerobot – Aktieselskabet Carl Christensen

Made with FlippingBook Digital Publishing Software