Colliers Markedsrapport 2023

92

Industri & logistik - Colliers Markedsrapport 2023

Fremtiden på transportmarkedet

Selvkørende lastbiler er lige om hjørnet

Bliver metoden udbredt, kan den løse det strukturelle problem med chaufførmangel for transportbranchen i Danmark og flere andre lande. Desuden er der store klimagevinster, fordi det er muligt at transportere mere gods på én gang. Primo 2022 blev der her i Danmark indledt forsøg mellem Aarhus Havn og Høje-Taastrup med såkaldte duo-trailere. Forsøget muliggør lastbiler med 32 meters længde i stedet for de 25,25 meter, som er grænsen på udvalgte strækninger i dag. Det bliver muligt at trans portere 66 europaller ad gangen mod de nuværende 52 paller. Det kan formentlig mindske CO 2 -udledningen med 27% sammenlignet med klassiske 17 meter-last biler. Den samlede effekt for ejendomsbranchen kan være svær at vurdere i øjeblikket. Men hvis der bliver åbnet for de store transporter, som bliver testet, så vil lager- og logistikejendomme med adgang for store vogntog blive mere attraktive for brugere og investorer. Det betyder selvsagt øget interesse for de nuværende last mile områder, som i høj grad karakteriseres som pri mære områder, og hvor interessen i dag allerede er tårnhøj.

Næsten selvkørende lastbiler – eller semi-autonomous truck platooning – er snublende nær på at blive virkelighed. Store lastbilproducenter som Scania og Volvo har gennem flere år arbejdet på at udvikle og teste metoden i Sverige, hvor den forreste, chaufførbetjente lastbil bliver fulgt af yderligere køretøjer uden bemanding.

Made with FlippingBook Digital Publishing Software