Fokusrapport København - Colliers Danmark 2024

RETAIL - COLLIERS FOKUSRAPPORT KØBENHAVN 2024

45

INDUSTRI OG LOGISTIK RETAIL BOLIG KONTOR

Storkøbenhavn I det følgende gives en kort beskrivelse af retailmarkedet udenfor København, herun der markedet for lokale og regionale butikscentre samt for butikker til pladskrævende udvalgsvarer.

Gågader udenfor København I Storkøbenhavn er der fem byer med traditionelle gågader, nemlig Helsingør, Hillerød, Lyngby, Roskilde og Køge, der hver især har et relativt varieret udbud af butikker, gågader og (med Køge som eneste undtagelse) et centralt beliggende butikscenter. Køge har i stedet en ny gågade med butikker, der forbinder den historiske bymidte og de nyudviklede områder på havnefronten. Regionale butikscentre Det storkøbenhavnske retailmarked for butikscentre består af syv centre, som kan kategoriseres som regionale på grund af deres evne til at tiltrække kunder fra et større opland. Disse butikscentre tilbyder en blanding af tradi tionelle brands, retailkæder og en række højtprofilerede brands og specialbutikker, afhængigt af butikscentrets størrelse, besøgstal og omsætning. I København hører

Field’s og Fisketorvet til kategorien regionale butikscentre. Nord for København ligger Lyngby Storcenter, vest for København Rødovre Centrum, City 2, BIG Shopping og Ro’s Torv, og i Hundige sydvest for København ligger Waves. Alle regionale butikscentre i Storkøbenhavn ligger på meget synlige placeringer nær vigtige trafikknu depunkter, hovedsageligt tæt på områdets primære togstation. Udover gode parkeringsforhold og en bred vifte af butikker tilbyder butikscentrene restauranter, caféer og forskellige fritidsaktiviteter. I de senere år har nøglen til succes efter alt at dømme været et diver sificeret udbud af spisesteder og caféer med et stærkt fokus på at skabe en helstøbt shoppingoplevelse, hvor man udnytter teknologien til at opbygge kundeloyalitet og indsamle data om de besøgendes indkøbsvaner via sociale medier, hjemmesider og apps.

Made with FlippingBook flipbook maker