Fokusrapport København - Colliers Danmark 2025

INDUSTRI OG LOGISTIK - COLLIERS FOKUSRAPPORT KØBENHAVN 2025

57

INDUSTRI OG LOGISTIK RETAIL BOLIG KONTOR

Storkøbenhavn

Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af markedet for industri og logi stik i hovedstadsområdet, hvor den såkaldte sydlige korridor regnes for et af de primære logistikområder i Danmark.

Birkerød/Allerød/Hillerød Bygningsmassen i området omkring Birkerød, Allerød og Hillerød nord for København er præget af ejen domme opført til specifikke formål, som ikke opfylder lejernes krav i dag. De er primært opført i perioden fra 1960 til 1980 og består typisk af kontorfaciliteter forrest og industri-/lagerfaciliteter bagerst i ejendommen. Området er populært blandt virksomheder, der ønsker at minimere deres faste omkostninger, fx små og mellem store engrosvirksomheder og virksomheder indenfor bilbranchen, herunder reservedels- og biltilbehørsfor handlere, leasingfirmaer mv. Der er relativt beskeden efterspørgsel på sådanne faciliteter, og de er derfor i et vist omfang sårbare overfor tomgang. Det er værd at nævne, at der i området er en vigtig koncentration af moderne produktionsfaciliteter indenfor medicinal-, biotek- og medicoindustrien, heri blandt Novo Nordisk, som endnu engang udvider deres faciliteter. De offentliggjorde i december 2024 planer om at investere næsten 3 mia. kr. i etableringen af ca. 53.000 m² moderne laboratorier, der skal bruges til kvalitets kontrol. De forventes at stå færdig i 2027. I 2023 blev det også annonceret, at Novo Nordisk var ved at udvide deres produktionsfaciliteter i Hillerød med et nyt multi-produkt-anlæg på 65.000 m². Den planlagte investering løber op i 16 mia. kr., og anlægget forventes at stå færdigt i 2029. Medicinalfirmaet Fujifilm Diosynth Biotechnologies er også til stede i Hillerød og indviede i starten af 2025 deres første udvidelse i Hillerød. Med udvidelsen i produktionen blev fabrikken den største i Europa. Slutteligt kunne Matas i starten af 2025 indvi deres nye logistikcenter i Lynge på 32.500 m². Der foregår dermed udvikling i området, som involverer inte ressante aktører.

Ballerup/Måløv I Ballerup lige nordvest for København er bygnings massen stort set identisk med bygningsmassen i Birkerød/Allerød/Hillerød, dvs. typisk med for store kontorfaciliteter samt utilstrækkelig loftshøjde og mangel på læsseramper mv., hvilket gør dem mindre velegnede til at opfylde dagens krav til logistikfaciliteter. Virksomheden Garmin Nordic har på nuværende tids punkt hovedsæde i Allerød, men vil gerne tættere på hovedstaden og har derfor igangsat sit eget byggeri i Ballerup med 6.000 m² kombineret lager og kontor. Ejen dommen forventes at stå færdig i slutningen af 2025. Toms Gruppen har siden 1962 haft en chokoladefabrik i Ballerup, men med beslutningen om at flytte produk tionen til Polen står en 240.000 m² stor grund nu klar til genudvikling. Det er endnu ikke fastlagt, hvad området konkret skal anvendes til. Brøndby/Glostrup/Herlev (den vestlige korridor) Industriområderne i Storkøbenhavn, der typisk ligger langs Ring 3-korridoren vest for København, begynder omkring Brøndby i syd og spreder sig herfra i en vifte til Glostrup, Albertslund, Herlev og Gladsaxe. Flere af ejen dommene i dette område blev opført for ca. 50 år siden og er derfor utidssvarende i dag. På grund af den gode infrastruktur og nærheden til København oplever området dog stigende efterspørgsel på last mile-distributionscentre fra virksomheder, der har indset vigtigheden af hurtig levering til kunderne i Storkøbenhavn, både for så vidt angår dagligvarer og traditionelle specialvarer. Eksempelvis har byggekæden Stark planer om at opføre et nyt 24.000 m² distribu tionscenter i Brøndby til dag-til-dag-levering af lette varer såsom værktøj, skruer, beklædning og lignende.

Made with FlippingBook - Online catalogs