Fokusrapport Trekantområdet - Colliers-2024
BOLIG - COLLIERS FOKUSRAPPORT TREKANTOMRÅDET 2024
15
Et år med lav transaktions aktivitet trods et stærkt udlejningsmarked
INDUSTRI OG LOGISTIK RETAIL BOLIG KONTOR
De udenlandske investorer, der i de foregående år har haft stor appetit på boligejen domme i Trekantområdet, stillede sig i 2023 på sidelinjen, hvilket medførte et fald i transaktionsvolumenen i segmentet. Udviklingen tilskrives dog primært den gene relle markedsudvikling i Danmark og globalt og er således ikke et udtryk for en negativ udvikling i Trekantområdet, der fortsat oplever befolkningsvækst, stigende lejepriser og et godt udlejningsmarked.
I alle byerne i Trekantområdet, herunder også Horsens, har der i det seneste årti været et stort fokus på at skabe attraktive bosætningsområder i byernes centrum tæt ved vand og byliv. Vi har derfor i alle byer set, at der er skudt mange ejer- og lejelejligheder op, særligt i områ derne omkring byernes havnemiljøer, hvilket har sat et væsentligt præg på bybilledet. Formålet med udviklingen har været at tiltrække flere be boere til centrum for at skabe fortætning og dermed sikre nogle endnu mere levende bymidter. Efterspørgslen på de nye bynære etageboliger har været særdeles god, og langt størstedelen af de opførte projekter har derfor været en succes. Det er dog ikke alene i bykernerne, at udviklingen har været stor. I byernes yderområder er der over de seneste år opført et stort antal rækkehusprojekter, og udvik lingen fortsætter trods de ændrede markedsvilkår, dog i et lidt langsommere tempo. Rækkehusene har oplevet stor investorefterspørgsel i de seneste par år, drevet blandt andet af den popularitet, de har hos lejerne. Ræk kehusene har den fordel, at de appellerer til mange al dersgrupper og familiesammensætninger, hvilket sikrer en høj udlejningssikkerhed og stabile lejepriser i Trekant- området.
Lejemarkedet er for mange blevet endnu mere attraktivt i takt med en hastigt voksende ejerboligbyrde samt et ønske om fleksibilitet. Kombineret med den stærke befolk ningstilvækst i området og den begrænsede igangsætning af yderligere boligprojekter forventer vi derfor, at udlej ningsmarkedet vil forblive stærkt i de kommende år med stabilt stigende lejepriser og lave tomgangsniveauer. Når vi om et par år ser tilbage på markedet netop nu, så kan det vise sig, at en midlertidig opbremsning i ud viklingen af boligprojekter i Trekantområdet måske var sund nok. Der er i de seneste år tilført mange etagemeter til boligmarkedet, og på kort sigt kan man derfor vurdere det som hensigtsmæssigt, at lejemarkedet for en stund får lov at absorbere de mange nye lejeboliger, særligt hvad angår etageboliger i byer som Horsens og Kolding. På længere sigt er vi dog overbeviste om, at projektudvik lingen igen vil tage til, da Trekantområdet er begunstiget af befolkningstilvækst, blandt andet som følge af en fortsat urbanisering, hvor folk søger mod de større byer. Der vil derfor løbende være behov for yderligere boliger i Trekantområdet, og det kan ikke afvises, at den aktuelle stilstand kan give nogle interessante muligheder for ud viklerne på sigt, såfremt der kommer en boligmangel som følge af den svagere pipeline.
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker