Colliers Danmark Markedsrapport 2024

86

HOTEL - COLLIERS MARKEDSRAPPORT 2024

Hotel Comwell Køge Strand

Få hotelhandler i 2023

En solid underliggende drift for hoteller var med til at øge investorernes interesse i 2023. Interessen for hoteller af en betydelig volumen kommer hovedsageligt fra uden landske investorer, der er tiltrukket af et godt cashflow og høje afkast i et internationalt perspektiv. Derimod er danske pensionskasser fortsat tilbageholdende og fore trækker at investere i fx kontorer eller boliger, begge med lavere risiko. Trods den øgede investorinteresse var der imidlertid kun få transaktioner i 2023. Det skyldes i høj grad den gene relle markedstendens med betragtelig afstand mellem forventninger til afkast og priser hos køber og sælger. For hoteller har stramme lånevilkår så yderligere bremset for handler. Blandt større transaktioner var handlen med Scandic Jacob Gade i Vejle til 100 mio. kr. i begyndelsen af året. Køber var en kreds af private investorer, som også har hotelejendomme i blandt andet Billund, Kolding og Aarhus. Også i starten af året blev Zleep Hotels i Taastrup solgt til den norske ejendomsinvestor CIC Hospitality som åbnede deres første partnerhotel i Danmark. Og i november 2023 overtog den pannordiske ejendomsin vestor NREP Comfort Hotel med 399 værelser. Hotellet på Vesterbro blev solgt af amerikanske Starwood Capital. I slutningen af 2023 blev der indgået en aftale om

salg af Comwell Køge Strand. AKF Holding og Sampension købte hotellet på ca. 7.860 m² til en estimeret pris af 141 mio. kr. og et afkast på omkring 6,00%. To gode år for hotelbranchen har ført til øget efterspørg sel fra operatører, der ønsker at drive hoteller. Med det rigtige produkt og den rigtige beliggenhed er interessen så stor, at investorer har en stærk forhandlingsposition over for operatørerne. Vi ser en tendens til, at institutionelle investorer i højere grad foretrækker faste lejekontrakter med over 10 års uop sigelighed. Udsigten til faste lejeindtægter mange år frem styrker lånemulighederne i et marked, som er præget af, at realkreditforeningerne er tilbageholdende med at yde lån til hoteller efter coronaforløbets styrtdyk i omsætnin gen. Vi ser dog fortsat også eksempler på, at investorer med speciale i hoteller indgår aftaler med operatører, hvor investor påtager sig en stor del af driftsrisikoen. En mulig recession i Europa udgør en trussel for hotel lerne, men hvis den høje efterspørgsel på overnatninger fortsætter, er der udsigt til, at hotellerne styrker deres indtjening, hvilket kan forstærke interessen for at inve stere i hoteller. Hvis renterne stabiliserer sig, og især hvis den generelle økonomiske usikkerhed aftager, vil der være udsigt til flere hoteltransaktioner i 2024.

Made with FlippingBook - Share PDF online