Fokusrapport København - Colliers Danmark 2024

KONTOR - COLLIERS FOKUSRAPPORT KØBENHAVN 2024

17

INDUSTRI OG LOGISTIK RETAIL BOLIG KONTOR

Nordhavn

Frederiksberg har en række kontorområder, og området omkring Flintholm Station er i de senere år blevet en populær kontorlokation. For eksempel har EY domicil ved Flintholm i Flintholm Company House II, der er udviklet af NCC. Andre områder omfatter området omkring Frede riksberg Rådhus med Rialto-bygningen som vartegn og Gammel Kongevej/Vodroffsvej nær Søerne i København med Codanhus som den mest fremtrædende kontor- ejendom. Hellerup og Tuborg Nord Området omkring Hellerup og Tuborg Nord er med sin havnenære beliggenhed og moderne bygnings masse med parkering i niveau eller underjordiske parke ringsanlæg blandt de mest attraktive kontorlokationer nord for Indre By. Adgangen med bil er relativt god, men området mangler bedre forbindelser til offentlig transport, eftersom den primære togstation ikke er ideelt placeret i forhold til områdets kontorklynger. Der er ikke planer om at forbinde området til metronettet. Tuborg Nord har traditionelt set været en foretrukken lokation for advokatfirmaer, konsulentfirmaer og finan sielle institutioner, men området oplever stigende konkur rence fra andre kontorlokationer som fx Nordhavn, som tilbyder en mere bynær placering. Trods massiv konkur rence fra Nordhavn er der stadig aktivitet i området

omkring Tuborg Nord, hvor Novo Nordisk Fonden i 2023 købte en 54.000 m² stor grund af Danica Ejendomme. Handlen er betinget af en ny lokalplan, som tillader kontor byggeri, og nybyggeriet skal træde i stedet for Danica Ejen dommes opførelse af to yderligere kysthuse, foruden de tre, der allerede er opført. Fordi Novo Nordisk Fonden er vokset ud af deres nuværende hovedsæde, som ligger i samme område, vil de opføre 16.900 m² ud mod vandet. Lyngby/Gladsaxe Understøttet af den meget gode adgang til motorvejs nettet har kontorlokationerne i Lyngby og Gladsaxe oplevet stigende efterspørgsel i de senere år. Med en beliggenhed nær de velstående boligområder i Nord sjælland og med kort afstand til København tilbyder området kontorlokaler til danske og internationale virk somheder, der er på udkig efter store lejemål. Desuden er området en foretrukken lokation for videns tunge virksomheder, der med en placering tæt på DTU får adgang til en stor pulje af højtuddannede kandidater. Som følge heraf har virksomheder indenfor IT, forsikring og biotek mv. bosat sig i nærheden. Blandt de eksisterende store kontorlejere er Microsoft, Maersk Drilling, Danica Pension, COWI og Jyske Realkredit. Sidstnævnte rykker dog til Kalvebod Brygge medio 2025, når Jyske Bank samler alle sine aktiviteter i Glaskuben på Kalvebod Brygge.

Made with FlippingBook flipbook maker