Fokusrapport København - Colliers Danmark 2025

KONTOR - COLLIERS FOKUSRAPPORT KØBENHAVN 2025

19

INDUSTRI OG LOGISTIK RETAIL BOLIG KONTOR

af A.P. Møller-Mærsks igangværende byggeri. Parke ringsforholdene i Frederiksstaden er forholdsvis gode i betragtning af den centrale beliggenhed, ikke mindst takket være underjordiske parkeringsanlæg i området. Rosenborgkvarteret Med sin beliggenhed rundt om Rosenborg Slot og Kongens Have byder Rosenborgkvarteret på både store kontorejendomme og mindre kontorlejemål i ældre byhuse med en rimelig effektiv indretning og et moderne ydre. Både Nørreport Station, hvor der er adgang til regi onaltog, S-tog, metro- og buslinjer, og Kongens Nytorv metrostation ligger tæt på. Parkering på gadeplan er meget begrænset, men der findes en række underjor diske parkeringsanlæg i området. Traditionelt set har Rosenborgkvarteret været et fore trukket område for medier samt offentlige og delvist offentlige organisationer, men et stigende antal butikker og restauranter har haft en positiv indvirkning på områdets generelle popularitet. Rådhuspladsen/Hovedbanegården Området omkring Rådhuspladsen og Hovedbanegården har i de senere år gennemgået en transformation, anført af det spektakulære kontorkompleks Axel Towers. Sammen med Industriens Hus på hjørnet af Vester brogade og H. C. Andersens Boulevard har Axel Towers styrket områdets status som en af Københavns dyreste kontorlokationer. Helmerhus er desuden ved at blive gennemgribende restaureret og forventes at stå færdigt

i 2026, hvor ejendommen kan tilbyde moderne kontorer, restauranter, caféer, butikker og boliger. Dette forventes at styrke områdets status yderligere. Området tilbyder i dag et varieret miks af relativt effektivt indrettede store kontordomiciler med underjordiske parkeringsanlæg samt små og mellemstore kontorer i flerbrugerejendomme af ældre dato. Området drager fordel af meget god adgang til offentlig transport med Hovedbanegården som det centrale knudepunkt. Med sin status som en klassisk lokation i det indre København huser området flere store advokatfirmaer, fagforeninger, brancheorganisationer og finansielle institutioner. Derudover optager statslige og kommunale myndig heder en forholdsvis stor del af kontorlejemålene. Et af de største og mest fremtrædende byggerier i området er Postbyen i Bernstorffsgade, der udvikles i et joint venture mellem pensionsselskaberne Danica og ATP, og som forventes at tilføre 7.500 nye arbejds pladser til København. Første etape, Danske Banks nye domicil på 73.000 m 2 , står allerede færdig. Anden etape byder blandt andet på opførelsen af kontorbygningen The Stamp, et 34.000 m 2 byggeri med plads til ca. 2.000 medarbejdere. Anden etape, der er udlejet til LEGO, forventes at stå færdig i løbet af 2025. Hele området forventes færdigbygget i 2028 og vil udover kontorer indeholde retail såvel som boliger (en blanding af leje-, ungdoms- og almene boliger). Udviklingen af Postbyen vil udvide Indre By og forbedre områdets status som en central kontorbeliggenhed i København.

Made with FlippingBook - Online catalogs