Fokusrapport København - Colliers Danmark 2025
KONTOR - COLLIERS FOKUSRAPPORT KØBENHAVN 2025
28
niveauerne er blandt de laveste i københavnsområdet generelt. Selv med udsigten til nemmere adgang med offentlig transport, når letbanen åbner, er det vanskeligt at forestille sig en komplet revitalisering af de mere sekundære beliggenheder. Den vestlige korridor Den vestlige korridor, som dækker områderne Glostrup, Brøndby, Albertslund og Høje-Taastrup, er præget af en relativt umoderne kontorbestand, hvor mange af ejendommene er opført før 1990’erne. Den vestlige korridor er domineret af kontorfaciliteter i forbindelse med industri, og på grund af deres alder er bygningerne typisk meget ufleksibelt indrettet. Området har desuden et forholdsvis stort antal sekundære kontorejendomme, som kun tiltrækker meget begrænset interesse, da de ikke lever op til de krav, lejerne stiller i dag. Som følge heraf er tomgangen i området steget på de mere sekundære beliggenheder de seneste år. Det er dog værd at nævne, at Novo Nordisk er flyttet ind i Danske Banks tidligere lokaler i Høje-Taastrup. Medicinalselskabet har lejet ca. 62.000 m 2 på en lejekontrakt med 10 års uopsi gelighed. Dette markerer en af de mest betydningsfulde udlejninger i områdets historie. Dog nyder primære beliggenheder i den vestlige korridor godt af de gode adgangsforhold og lave lejeniveauer, hvilket gør området til en eftertragtet backoffice-lo kation. Desuden forventes åbningen af den nye letbane i efteråret 2025 at få en positiv effekt på områderne i og omkring Glostrup og Brøndby. Valby Valby oplever i øjeblikket en massiv transformation, hvor tidligere nedlagte industriejendomme erstattes med en blanding af bolig- og erhvervsbyggeri og forventes at tiltrække et stort antal lejere i de kommende år. Især den relativt lave leje, sublime adgangsforhold samt mulighed for nybyggeri er de primære drivkræfter bag disse forventninger. Fx oplever området omkring Gammel Køge Landevej i dag et løft, hvor tidligere industriejen domme ombygges til attraktive kontorlejemål, hvor det industrielle ydre bevares. Med København Syd som det fremtidige knudepunkt, der også har forbindelse til metroen, er området omkring Carl Jacobsens Vej begyndt at tiltrække nye lejere, heriblandt Bygningsstyrelsen, Københavns Kommune og DEAS, som i 2024 rykkede
ind i deres nye hovedsæde, en DGNB Guld-certificeret ejendom på Grønttorvet i Valby udviklet af Nrep. Medici nalvirksomheden Genmab flyttede i 2023 ind i deres nye hovedsæde, som ligger centralt på hjørnet af Gammel Køge Landevej og Carl Jacobsens Vej. Carlsberg Byen Med sin beliggenhed på grænsen mellem Valby, Vesterbro og Frederiksberg er Carlsberg Byen et af de mest spæn dende byudviklingsområder i København. Området har udviklet sig til at huse en række nye og moderne kontor lejemål og domiciler i både historiske og fredede ejen domme samt nybyggede ejendomme. Dette bidrager til et karakteristisk bymiljø og tiltrækker en bred vifte af virksomheder. Blandt tilflyttere til det nye område kan nævnes Visma, som har lejet et kontorlejemål på 20.000 m 2 , og Roche, som flyttede til området i sommeren 2022. Boston Consulting Group flyttede i 2023 fra Kalvebod Brygge til et 10.000 m 2 nyopført kontorlejemål i en tidligere industriejendom, Rød Lagerbygning. Samme år meldte AstraZeneca deres ankomst til Carlsberg Byen, da de flyttede ind i deres nye kontorlokaler i Caro lines Hus. Primo 2024 indviede Arla deres nye kontor i området, da deres internationale salgskontor flyttede fra Sluseholmen, og i 2025 er Grohe flyttet ind i deres nye lejemål i Theodoras Hus på Bryggernes Plads. Området har forholdsvis nem adgang til offentlig transport fra Carlsberg Station og metrostationen på Enghave Plads. Sydhavn Sydhavn rummer en række større lejere som TDC, TV2, Ankestyrelsen og Aalborg Universitet. Bygningsmassen i området er relativt ny, om end ikke nyopført. I 2024 blev metrolinjen M4 udvidet og forbinder nu Sydhavn med det centrale København, hvilket har forbedret infrastrukturen i området markant. Netop infra strukturen har tidligere været relativt utilstrækkelig og har historisk gjort området til et mere sekundært kontor område. Nu sker der dog meget i området, som derfor er i positiv udvikling og oplever en del aktivitet. Der er flere projekter i støbeskeen, affødt af den forbedrede tilgæn gelighed. Fx udvikler og opfører Nordstern ca. 15.000 m² på Teglholmsgade, heraf er ca. 13.700 m² kontor og 1.300 m² dagligvarebutik, som allerede er udlejet til Lidl. Ejen dommen er designet efter Nreps Woods-koncept, da de
Made with FlippingBook - Online catalogs