Fokusrapport København - Colliers Danmark 2025
RETAIL - COLLIERS FOKUSRAPPORT KØBENHAVN 2025
44
Grønnegade 31, Latinerkvarteret
København Strøget/Indre By Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af retailmarkedet i det centrale København, herunder Strøget, samt de væsentligste retaillokationer i Københavns brokvarterer.
Strøget/Købmagergade Strøget og Købmagergade, som tilsammen udgør ca. 1,8 km, kan deles op i specifikke lokationer, der anses for at have enten en primær eller sekundær beliggenhed. De primære butiksbeliggenheder i området findes typisk i Østergade, på Amagertorv og i den øvre ende af Købma gergade, defineret som strækningen fra Amagertorv til Skindergade. Sekundære beliggenheder omfatter den resterende del af Strøget i retning mod Rådhuspladsen samt strækningen af Købmagergade fra Skindergade til Kultorvet og Frederiksborggade, herunder området omkring Nørreport. Strøget er modsat andre mere lokale handelsstrøg i høj grad afhængig af salget til turister. Som en af de mest populære storbyer i Europa slog København i 2024 ny rekord i antallet af turistovernatninger. Fra 2023 til 2024 voksede antallet af overnatninger i byen med 5,7%. Ud fra et økonomisk perspektiv er det særligt de over søiske turister, der er eftertragtede. Her er det værd at bemærke, at de købestærke kinesiske turister endnu ikke er vendt tilbage i samme omfang som før pandemien trods en ophævelse af diverse restriktioner. Faktisk har
VisitDenmark som følge heraf valgt at droppe markeds føringen og lukke deres kontor i Kina.
Området omkring Amagertorv og den øvre del af Købmagergade er et flagskibsområde, som huser en række forskellige internationale mærkevarebutikker og stormagasinet Illum. Området oplever stor efter spørgsel, og vi ser en generel tendens til, at flere højtpro filerede brands søger fra andre primære beliggenheder på Strøget, herunder Østergade, for at rykke tættere på Amagertorv. Dette gælder blandt andre brands som Burberry og Gant. Det eksklusive brand Louis Vuitton har valgt at styrke sin position i København ved at flytte til Café Nordens tidligere lokaler på Amagertorv, kun en kort afstand fra deres nuværende lejemål. De forventer at flytte ind i 1. halvår 2025. Relokeringen understreger denne del af Strøgets status som en af de mest attraktive og eftertragtede retail-lokationer i København. Flere internationale kæder er opmærksomme herpå og i januar 2025 åbnede et internationalt luksusbrand, Tiffany & Co., sin første flagskibsbutik i København ved siden af Illums Bolighus på Amagertorv. De har tidligere haft en shop-in-shop-butik i stormagasinet Illum.
Made with FlippingBook - Online catalogs