Fokusrapport København - Colliers Danmark 2024

KONTOR - COLLIERS FOKUSRAPPORT KØBENHAVN 2024

22

forholdsvis stort antal sekundære kontorejendomme, som kun tiltrækker meget begrænset interesse, da de ikke lever op til de krav, lejerne stiller i dag. Som følge heraf er tomgangen i området steget på de mere sekundære beliggenheder de seneste år. Det er dog værd at nævne, at Novo Nordisk er flyttet ind i Danske Banks tidligere lokaler i Høje-Taastrup. Medicinalselskabet har lejet ca. 62.000 m 2 på en lejekontrakt med 10 års uopsigelighed. Dette markerer en af de mest betydningsfulde udlejninger i områdets historie. Dog nyder primære beliggenheder i den vestlige korridor godt af de gode adgangsforhold og lave lejeniveauer, hvilket gør området til en eftertragtet backoffice-lokation. Desuden forventes åbningen af den nye letbane i 2025 at få en positiv effekt på områderne i og omkring Glostrup og Brøndby. Valby Valby-området oplever i øjeblikket en massiv transfor mation, hvor tidligere nedlagte industriejendomme erstattes med en blanding af bolig- og erhvervsbyggeri, og forventes at tiltrække et stort antal lejere i de kommende år. Især den relativt lave leje, sublime adgangsforhold samt mulighed for nybyggeri er de primære drivkræfter bag disse forventninger. Fx oplever området omkring Gammel Køge Landevej i dag et løft, hvor tidligere indu striejendomme ombygges til attraktive kontorlejemål, hvor det industrielle ydre bevares. Med København Syd (den tidligere Ny Ellebjerg Station) som det fremtidige knudepunkt, der også kommer til at have forbindelse til metroen (forventeligt fra sommeren 2024), er området omkring Carl Jacobsens Vej begyndt at tiltrække nye lejere, heriblandt Bygningsstyrelsen og det anerkendte arkitekt firma Bjarke Ingels Group (BIG). I 2023 rykkede Genmab ind i deres nye hovedsæde, som er centralt beliggende på hjørnet af Gammel Køge Landevej og Carl Jacobsens Vej, mens DEAS i 2024 flytter ind i deres nye hovedsæde, en DGNB Guld-certificeret ejendom på Grønttorvet i Valby. Bygningen er udviklet og opført af NREP. Carlsberg Byen Med sin beliggenhed på grænsen mellem Valby, Vesterbro og Frederiksberg er Carlsberg Byen et af de mest spændende byudviklingsområder i København. Området har udviklet sig til at huse en række nye og

moderne kontorlejemål og domiciler i både historiske og fredede ejendomme samt nybyggede ejendomme. Dette bidrager til et karakteristisk bymiljø og tiltrækker en bred vifte af virksomheder. Blandt tilflyttere til det nye område kan nævnes Visma, som har lejet et kontor lejemål på 20.000 m 2 , og Roche, som flyttede ind i Carlsberg Byen i sommeren 2022. Boston Consulting Group flyttede i 2023 fra Kalvebod Brygge til et 10.000 m 2 nyopført kontorlejemål i en tidligere industriejendom, Rød Lagerbygning. Samme år meldte AstraZeneca deres ankomst til Carlsberg Byen, da de rykkede ind i deres nye kontorlokaler i Caro lines Hus. Primo 2024 indviede Arla deres nye kontor i området, da deres internationale salgskontor flyttede fra Sluseholmen. Området har forholdsvis nem adgang til offentlig transport fra Carlsberg Station og metrosta tionen ved Enghave Plads. Sydhavn Sydhavn rummer en række større lejere som TDC, TV2, Ankestyrelsen og Aalborg Universitet. Dog betragtes området i dag som et mere sekundært kontorområde grundet sin begrænsede adgang til offentlig transport. Dette til trods for en bygningsmasse, som er relativ ny, omend ikke nyopført. I 2024 udvides metrolinjen M4, som vil forbinde Sydhavn med det centrale København og forbedre infrastruk turen i området markant. Samtidig observeres der en del aktivitet i området. Rigspolitiet rykkede i 2023 ind i PFA’s ejendom på Frederikskaj, og fire fagforbund flytter sammen i et nyt stort kontordomicil, som forventes at stå indflytningsklart i 2026. I det samlede hele forventes dette at bidrage til en positiv udvikling i området, som meget vel kan repositionere sig som en mere attraktiv kontorlokation i fremtiden. Amager/Ørestad Med sin beliggenhed syd for Indre By nyder Amager godt af den korte afstand til det centrale København og fremragende infrastruktur med nem adgang til motorvejs- og jernbanenettet, to metrolinjer samt Københavns Lufthavn. Derudover giver broforbin delserne til Sverige og Avedøre Holme adgang til resten af Skandinavien og store industriområder.

Made with FlippingBook flipbook maker